Arkiv for kategorien “Diverse”

Blogindlæg havner her, hvis de ikke havner andetsteds


Fra den 24-30 august var installationen “Blæk” udstillet og i brug på Vejen bibliotek.

Comments Ingen kommentarer »

Projektet “Litteraturen finder sted” har udgivet et idekatalog for litteraturformidling på bibliotekerne. Se det herover (det kan tage lidt tid før det kommer frem på skærmen).

 

Comments Ingen kommentarer »

Pia Juul er netop blevet tildelt Kritikerprisen 2012 for novellesamlingen ‘Af sted, til stede’. Her kan du se hende læse op af samlingen og i samtale med lektor Dan Ringgaard fra Aarhus Universitet. Optagelserne er fra februar 2013 da Pia Juul besøgte Litteraturstedet på Åby Bibliotek.

Pia Juul er aktuel med novellesamlingen Af sted, til stede og har siden debuten i 1985 høstet stor anerkendelse som både lyriker, prosaist og dramatiker. Pia Juuls elegante værk er karakteriseret ved at være selvironiserende og humoristisk; fortællingerne i såvel prosa som lyrik bevæger sig mellem fortid, nutid og fremtid i et analyserende sprog, der er stærkt rytmisk og melodisk.

 

Comments Ingen kommentarer »

Den 30. oktober 2012 vovede Jens Blendstrup atter at sætte sine indfødte 8240-ben på Risskovsk grund. Resultat: en uforglemmelig aften med Blendstrupsk oplæsning og samtale.

ANMELDELSE: af Tinna Stengaard

Forfatterarrangementer er efterhånden ikke et sjældent syn. Interessen for personen bag værket er for tiden bemærkelsesværdig, og sådanne arrangementer formår da også ofte i høj grad at bidrage til litteraturdebatten.

Når det er sagt, skal det nævnes, at Blendstrup-arrangementet i Risskov på mange måder adskiller sig fra lignende arrangementer – det var i den grad LIVE, og kun de få forventer at blive stukket en håndbajer, når de træder ind på et bibliotek. Stemningen var lagt fra starten, da de fremmødte én efter én trådte ind i lokalet og samtidig tilbage til den typiske 70’er bodega, hvor mange forskellige duge prydede (næsten) alle bordene. Her havde den gamle grønne lænestol vanligt taget sin plads foran et retro B&O-fjernsyn, og Matadorspillet var placeret på stuebordet klar til brug.

Jens Blendstrup debuterede i 1994 med ”Mennesker i en mistbænk”, en novellesamling udgivet på Borgen. I hans forfatterskab indgår adskillige genrer som noveller, kortprosa, en børnebog, dramatik og meget mere. Senest er han aktuel med ”Berlin”, en bog af prosastykker med fotografier af Lars Gundersen.

Hans første roman ”Gud taler ud” skildrer Blendstrups far Uffe, og er af den mere selvbiografiske art, som fint demonstrerer den menneskelige skævhed – et omdrejningspunkt for Blendstrups forfatterskab, hvor temaer behandles i en vekslen mellem humor og tragik.

Blendstrup voksede op i et villakvarter i Risskov, og denne opvækst danner baggrund for meget af det selvudnævnte villavejs-vidnes- litteratur. Denne aften kom da også til at handle meget om Blendstrups far, som må siges at være noget af en karakter. Skildringen af faren og ”det gamle” Risskov kom fint til udtryk gennem Blendstrups farverige og udtryksfulde oplæsning.

Sjældent har jeg set en så levende og dynamisk oplæsning og interageren med publikum – fuld af humor, varme og sprælskhed. Netop denne følelse indtog publikum, og stemningen forblev gennem hele aftenen uformel, humoristisk og hyggelig.

Den Blendstrupske oplæsning kan varmt anbefales.

VIDEOOPTAGELSER

Comments Ingen kommentarer »

Den første udsendelse i det nye Litteraturprogram ORDLYD handler om performancelitteratur.

Se det her: http://vimeo.com/59133881

Programmet er realiseret i samarbejde mellem Lokalbibliotekerne i Aarhus og MediehusAarhus. :Man kan også ølge programmet på facebook: https://www.facebook.com/ordlydtv

lkg

 

 

Comments Ingen kommentarer »

Pia Juul besøgte LitteraturStedet på Åby Bibliotek d. 5. februar 2013 i anledning af februars måneds udstilling, der giver mulighed for at se, lytte og interagere med Pia Juuls værker. I udstillingen ’Sagde jeg, siger jeg – om Pia Juuls forfatterskab’ præsenteres det omfangsrige forfatterskab i nye rammer, hvor lyd og billede spiller med. 

Arrangementet indledtes af en samtale mellem Pia Juul og Dan Ringgaard fra Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet, krydret med oplæsninger af Pia Juul. Pia Juuls særlige og performative oplæsninger blev udfoldet senere på aftenen, og det tilførte det spændende og fine forfatterskab noget nyt. Pia Juul tekster ramte publikum! 

 

Comments Ingen kommentarer »

Glem alt om lange ønskelister, myldretid og musetrapper for en stund. Læn dig i tilbage, duft kaffen og bliv inspireret, når Aarhus Kommunes Biblioteker og Løve’s Bog og VinCafé nu for sidste gang i år serverer en velklingende poesibrunch.

Fotograf Anders von Greffelstejn 2009

 

Søndag den 16. december kl. 11.00 mødes digteren Theis Ørntoft med forfatteren Jeppe Brixvold til samtale og oplæsning på Løve’s Bog- og VinCafé.

Den lokale digter Mads Mygind guider publikum og de inviterede gennem formiddagen.

Litteraturen er gratis. Brunch, kaffe og crossanter kan købes i caféen.

Om forfatterne
Jeppe Brixvold gjorde sig særligt bemærket med sin seneste bog, den viltre roman Forbrydelse og fremgang. Mens Ørntoft debuterede med den prisvindende, hverdagsfriske og øretæveindbydende digtsamling Yeahsuiten.
Ørntoft er inspireret af Brixvold og har derfor ønsket, at de to skulle mødes. Brixvold sagde straks ja.

Kig forbi til en hyggelig formiddag i litteraturens tegn! Måske du endda bliver inspireret til et par julegaveindkøb.

 

 

Comments Ingen kommentarer »

 

 

 

 

 

 

 

 

Peter Laugesen levede til fulde op til forventningerne over for et forventningsfuldt og talstærkt publikum den 15. november i LitteraturStedet på Åby Bibliotek. Stefan Kjerkegaard fra Aarhus Universitet gav indledningsvis en fyldestgørende introduktion til det samlede forfatterskab, og arrangementer bidrog til at markere, at Peter Laugesen i år har 50 års forfatterjubilæum og runder de 70.

Laugesens digtproduktion kan være svær at beskrive under én samlet betegnelse – den favner bredt fra det helt minimale til det storladne, omsiggribende. Digtningen er til tider blevet kaldt anarkistisk og har sine rødder i den amerikanske beatgeneration. Alt skal med; det skønne og grimme kan ikke adskilles i sproget, men er en betingelse for hinanden.

Laugesen er en del af den ”litterære scene”, og selve legen med sproget, og Laugesens musikalitet gør det uhyre oplagt at opleve Laugesen live. Oplevelsen af det forskelligartede, omskiftelige sprogunivers er ganske særlig og gør, at Laugesen fortsat er forkanten af hvad dansk digtning kan, når den er bedst.

Stefan Kjerkegaard fortæller om Peter Laugesens forfatterskab

 

 

Comments Ingen kommentarer »

Alexandra Saemmer, der er associate professor i Information & Communication Sciences ved University Paris 8, holdt fredag eftermiddag oplæg om kriterier for udvælgelse af digitale værker.
Hun tog udgangspunkt i samlingerne skabt af Electronic Literature Organization og canadiske nt2. Væsentlige kriterier omhandler bl.a.: teknologiske aspekter ved værkerne (samlingerne skal vise variation i den teknologi, værkerne benytter, fx tablets, 3D protektioner osv. osv. ); værkerne skal gerne repræsentere den historiske udvikling i form og genre; de udvalgte værker skal have en æstetisk kvalitet; og der skal være en meta-teoretisk, refleksiv dimension ved værket.
Digital litteratur eksperimenterer ofte med uventede sammensætninger af tekst, bevægelse og hvordan man som læser kan manipulere med værket. Saemmer mener derfor, der også eksisterer et kriterie om ‘det uventede’, fx i forhold til tekst animation. Billedet viser et eksempel på dette med værket “Haha” af Dan Waber, hvor den menneskelige latter imiteres gennem tekstens glidende bevægelse fra side til side.

20121102-170931.jpg

Comments Ingen kommentarer »

Fredag formiddag på konferencen byder bl.a. på 3 forskellige oplæg om emnet “Writing different together”. Her er det performer og web udvikler Helen Varley Jamieson, der taler om UpStage, der er et site for online cyber performances. Her kan performers, der fysisk befinder sig forskellige steder over hele verden, performe i real-tid for et online publikum.
UpStage har også en tekst chat, hvor publikum kan bidrage med input til performancen, mens den finder sted. På den måde bliver performancen et samarbejde mellem publikum og performeren.
For at understrege denne pointe havde Helen Varley inviteret 3 personer, der kun var med online, til at kommentere på hendes oplæg undervejs, mens hun holdt det – og som vi som publikum kunne følge med i udviklingen af.

20121102-105308.jpg

Comments Ingen kommentarer »