Arkiv for kategorien “Eksempler”
Her finder du forskellige eksempler på elektronisk litteratur og performance litteratur til inspiration.
Pia Juul er netop blevet tildelt Kritikerprisen 2012 for novellesamlingen ‘Af sted, til stede’. Her kan du se hende læse op af samlingen og i samtale med lektor Dan Ringgaard fra Aarhus Universitet. Optagelserne er fra februar 2013 da Pia Juul besøgte Litteraturstedet på Åby Bibliotek.
Pia Juul er aktuel med novellesamlingen Af sted, til stede og har siden debuten i 1985 høstet stor anerkendelse som både lyriker, prosaist og dramatiker. Pia Juuls elegante værk er karakteriseret ved at være selvironiserende og humoristisk; fortællingerne i såvel prosa som lyrik bevæger sig mellem fortid, nutid og fremtid i et analyserende sprog, der er stærkt rytmisk og melodisk.
Ingen kommentarer »
Tid: Onsdag 20. marts 2013, kl. 10-17
Sted: Godsbanen i Aarhus, Remisen, Skovgaardsgade 3-5,
8000 Aarhus C
Tilmeld dig her
Kursusgebyr: 700 kr.
PROGRAM
09.00-10.00 Ankomst og morgenmad
10.00-10.15 Velkomst v. chef for Lokalbibliotekerne Britta Bitsch,
Borgerservice og Biblioteker, Aarhus og vicebibliotekschef Peter
Høybye, Roskilde Bibliotekerne
10.15-10.30 Performance/happening med Eva Tind Kristensen
10.30-11.00 Om aktuelle og nye litteraturformer i et historisk lys v. Tania
Ørum. Københavns Universitet
11.00-11.45 Nye formidlingsmåder – erfaringerne fra projektet Litteraturen
finder sted v. projektlederne Martin Campostrini, Roskilde
Bibliotekerne og Lise Kloster Gram, Aarhus Kommunes
Biblioteker samt Lise Vandborg, chefredaktør for Litteratursiden.dk
11.45-12.30 Contemporary literature and new technology v. Daniel Snelson,
University of Pennsylvania
12.30-14.00 Frokost og workshops
12.30-13.10 Elektronisk litteratur i praksis
13.15-14.00 Performancelitteratur i praksis
14.00-14.45 Bibliotekerne og de nye litteraturformer v. evaluatorerne Martin
Glaz Serup, Københavns Universitet og Søren Pold, Aarhus
Universitet
14.45-15.00 Performance/happening med Daniel Snelson
15.00-15.30 Kaffepause
15.30-16.15 Criteria for evaluating electronic literature v. Alexandra Saemmer,
L’université Paris 8
16.15-17.00 Konklusioner og afsluttende happening/performance med
Jens Blendstrup
Performance/happenings med internationale og danske forfattere.
Litteraturen finder steds idékatalog udgives i forbindelse med konferencen.
Ingen kommentarer »
Den 30. oktober 2012 vovede Jens Blendstrup atter at sætte sine indfødte 8240-ben på Risskovsk grund. Resultat: en uforglemmelig aften med Blendstrupsk oplæsning og samtale.
ANMELDELSE: af Tinna Stengaard

Forfatterarrangementer er efterhånden ikke et sjældent syn. Interessen for personen bag værket er for tiden bemærkelsesværdig, og sådanne arrangementer formår da også ofte i høj grad at bidrage til litteraturdebatten.
Når det er sagt, skal det nævnes, at Blendstrup-arrangementet i Risskov på mange måder adskiller sig fra lignende arrangementer – det var i den grad LIVE, og kun de få forventer at blive stukket en håndbajer, når de træder ind på et bibliotek. Stemningen var lagt fra starten, da de fremmødte én efter én trådte ind i lokalet og samtidig tilbage til den typiske 70’er bodega, hvor mange forskellige duge prydede (næsten) alle bordene. Her havde den gamle grønne lænestol vanligt taget sin plads foran et retro B&O-fjernsyn, og Matadorspillet var placeret på stuebordet klar til brug.
Jens Blendstrup debuterede i 1994 med ”Mennesker i en mistbænk”, en novellesamling udgivet på Borgen. I hans forfatterskab indgår adskillige genrer som noveller, kortprosa, en børnebog, dramatik og meget mere. Senest er han aktuel med ”Berlin”, en bog af prosastykker med fotografier af Lars Gundersen. 
Hans første roman ”Gud taler ud” skildrer Blendstrups far Uffe, og er af den mere selvbiografiske art, som fint demonstrerer den menneskelige skævhed – et omdrejningspunkt for Blendstrups forfatterskab, hvor temaer behandles i en vekslen mellem humor og tragik.
Blendstrup voksede op i et villakvarter i Risskov, og denne opvækst danner baggrund for meget af det selvudnævnte villavejs-vidnes- litteratur. Denne aften kom da også til at handle meget om Blendstrups far, som må siges at være noget af en karakter. Skildringen af faren og ”det gamle” Risskov kom fint til udtryk gennem Blendstrups farverige og udtryksfulde oplæsning.
Sjældent har jeg set en så levende og dynamisk oplæsning og interageren med publikum – fuld af humor, varme og sprælskhed. Netop denne følelse indtog publikum, og stemningen forblev gennem hele aftenen uformel, humoristisk og hyggelig.
Den Blendstrupske oplæsning kan varmt anbefales.
VIDEOOPTAGELSER
Ingen kommentarer »
Den 9.november har Roskilde Bibliotek den store fornøjelse at byde velkommen til udstillingen In Words Drown I. Vi giver derfor ordet til Kurator og stifter af In Words Drown I, Mille Højerslev Nielsen.
“Findes der i litteraturen en kunstnerisk kerne, der kan udtrykkes uafhængigt af form?” 
IN WORDS DROWN I er et kuratorisk virke, der undersøger litteraturens tværæstetiske potentialer og mulighedsrum. Målet er at opløse traditionelle idéer om, hvad litteratur er og kan. Læs resten af dette indlæg »
Ingen kommentarer »
Torsdag gik turen til universitet i Philadelphia, hvor vi skulle se det berømte Kelly Writers House, som har til huse på Penn University. Vi skulle møde professor Al Filreis, som er direktør for Kelly Writers House og husets daglige leder Jessica Lowenthal. Al Filreis står desuden bag webmagasinet Jacket2 og sammen med Charles Bernstein står han bag lydarkivet PennSound. Kelly Writers House er omdrejningspunkt for undervisning i creative writing og er et centrum for forfattere og for litterære events.
 Vi mødte Al Filreis, som er direktør for Kelly Writer House
Læs resten af dette indlæg »
Én kommentar »
Efter at have været oppe alt for tidligt, ankom vi dog fortrøstningsfulde til New Yorks Penn Station, blot for at konstatere at vore tog var en time forsinket. Den time endte med at blive til 1,5 inden vi sad på Toget på vej mod Providence For at besøge Professor og udøvende digital poet John Cayley på Brown universitet.

John Cayley underviser i Engelsk og Creative Writing. Cayley selv er ikke meget for ordet Digtal writing da de færreste har en ide om hvad det er, og da det i princippet kan dække over alt fra blogindlæg, tweets beskeder til programmering. Som konsekvens deraf har han valgt at omdøbe hans kursus til Digital language arts. Det indkredser bedre det, det handler om. Han håber med tiden at man kan stryge ordet Digital, da stort set alt idag er digitalt på en eller anden måde. Læs resten af dette indlæg »
Ingen kommentarer »

Tirsdag var førstedagen i studieturens tætpakkede program.
I modsætning til nogle af de kommende dage var dagens aftaler alle i New York.
Vi mødte bl.a. Associate Professor ved Engelsk Instituttet på UC Santa Barbara, Rita Raley, samt researchede formidlingsløsninger på MoMA og oplevede et enestående værk i lobbyen hos New York Times.
Læs resten af dette indlæg »
Ingen kommentarer »
I et forsøg på at implementere LFS-projektets performancedel og performancearrangementer på bibliotekerne i Aarhus havde vi som udgangspunkt hyret performeren Mette Moestrup til en digtoplæsning og samtale med en forfatter, der har inspireret hende. Valget var faldet på Christel Wiinblad. Højskolelærer og forfatter Mads Eslund skulle styre samtalen.
Rammerne var sat i haven på Beder-Malling Bibliotek. Overskriften blev derfor Litteratur i det grønne. Vi ønskede at lege med rummet i forhold til arrangementet. Hvad ville der ske, hvis man valgte to forfattere, som begge skriver om alvorlige og mørke emner og placerede dem i et set-up af lyse grønne områder i det fri med en modorator?
Man har en plan… til man får en ny plan!
Vi havde planlagt at filme hele seancen for på den måde at dokumentere, hvad performance oplæsning kan være. Desværre gik det helt i skuddermudder. Aftalen med de professionelle gik i vasken. Vores filmfolk i It-afdelingen kunne ikke rykke ud med så kort varsel på grund af andre aftaler. Det sidste feberforsøg med selv at stille vores nyindkøbte film- og lydudstyr op, gik heller ikke.

Planen med at holde arrangement udenfor i det grønne måtte også revideres. Vejret var egentlig fint med sol og varme, men blæsten gjorde, at man ikke ville kunne høre en optimal oplæsning i haven. Derfor måtte vi til stor beklagelse, flytte det hele indenfor.
Heldigvis er Beder-Malling Bibliotek et æstetisk og smukt bibliotek med lyse og indbydende rum. Citatet i romanafdelingen hvorunder forfatterne blev placeret passede fint til lejligheden: “Har du en have og et bibliotek, da mangler du intet.” Rummet fungerede fint til både oplæsning og samtale.
Mette Moestrup havde også plads nok til at røre sig, da hun meget fysisk fremførte sit Sommerfugle-digt. Akustikken var så god, at man ikke behøvede at tage lydanlægget i brug.
En anden ting, som fungerede til Ug med kryds og slange var selve implementeringsdelen og teamarbejdet. 5 medlemmer fra team kultur & oplevelse dukkede op og hjalp til med afholdelsen af arrangementet. Den generelle tilbagemelding fra teammedlemmerne var, at det var sjovt at arbejde med rammerne og indholdet for arrangementet. Her nedenfor har Jette Sinding Rasmussen (en kollega) skrevet sin oplevelse af arrangementet.
Et intenst forfattermøde i Beder
I skarp konkurrence med Festugens oceaner af muligheder havde en lille snes personer valgt at stævne til Beder til ”Litteratur i det grønne med Mette Moestrup og Christel Wiinblad”
Af frygt for at svaret skulle blæse i vinden fandt mødet sted indendørs, men det blev ikke mindre ”stormfuldt” af den grund.
Det var genialt af arrangørerne: ”Litteraturen finder sted” at sætte de to meget forskellige digtere sammen: Den mørke stærke Mette Moestrup og den lyse sarte Christel Wiinblad. Desuden var højskolelærer og forfatter Mads Eslund hyret til at ”styre” samtalen, hvilket han gjorde på fornemste vis.

Litteraturen fandt i den grad sted. Vi blev vidner til et intenst møde imellem de to modsætninger, der dog begge arbejder med nogle af de samme tematikker. De søger hver på deres vis at afdække ”offer rollen”. At skildre den skamfulde afmagt i voldelige forhold, at give ofret liv og anstændighed tilbage.
Uden at benytte enkelte ord der er voldsomme og kraftfulde, men med stærke strukturer og isnende nøgne sætninger afdækker de umærkeligt uhyggelige samspil, der går til marv og ben på læseren Og afslørede forfatterne: også langt ind i kroppen på dem selv.
De var begge hudløst ærlige om deres skriveproces og om de voldsomme både sjælelige og næsten fysiske omkostninger, det kunne have at skrive. Om at lægge sit hjerteslag i teksten, for at give den en puls, som kan leve videre hos læseren – gå i blodet på os.
Et intimt møde imellem to dybt engagerede digtere fandt sted, og det var en stærk oplevelse at få lov at blive lukket ind i deres verden for en stund.
Jette Sinding Rasmussen
Ingen kommentarer »
Forfatter Pablo Llambías performer her selvbiografiske digte fra sin seneste udgivelse Monte Lema på LitteraturStedet på Åby Bibliotek. Optagelsen er foretaget med Roland diktafon uden ekstern mikrofon. Klik og lyt til tre lydklip med uddrag fra aftenen. Tina Schmidt anmelder efterfølgende aftenen, forfatteren og intentionerne.
Lydklip: Pablo Llambías, Monte Lema, Poetik (2.46)
Læs resten af dette indlæg »
Ingen kommentarer »
Cia Rinne (født 1973) er en svensk/tysk/finsk lyriker, dokumentarisk og fotograf.
Hun har studeret filosofi i Frankfurt og Finland, og bor nu i Berlin.
Cia Rinnes lyrik bærer tydeligt præg af flersprogligheden, af indtryk fra forskellige kulturer og forskellige kunstarter samlet
I en sprogfilosofisk idé om flux, reduceringer og minimalisme.
Rinne har udgivet tre digtsamlinger, der alle sprogligt, visuelt og lydeligt udtrykker samme konsekvens; en reduktion og repetition af ord indtil de får en ny betydning. I 2010 vandt hun Danmarks smalleste litteraturpris, ”Bukdahls Bet”.
[tekst af cand.mag. Tina Schmidt]
4. september 2011 besøgte Cia Rinne Aarhus’ Litteraturfestival Vild Med Ord. Klik på lydklip (36.19)
Ingen kommentarer »
|