Roskildedrømmen er en film skabt med og af gæsterne på Roskilde Festivalen 2011. Forfatterne satte rammerne om værket og festivalgæsterne udfyldte de blanke steder og det meste af indholdet.
Værket er en kreativ autonom atomreaktion, hvor forfatternes eneste indflydelse var at sætte det i gang. Filmen udforsker den tilstand, man befinder sig i, når man er på festival – de tanker, følelser og forventninger, der udspiller sig i det helt særlige rum, festivaldeltagerne sammen skaber.
Et rum adskilt fra hverdagen og virkeligheden – som en drøm.

Ide og beskrivelse
Forfatterne opstillede på forhånd regler for værkets tilblivelse. Festival-gæsterne måtte ikke tale om musik, men skulle derimod tale ud fra tre overskrifter, som forfatterne på forhånd havde fastlagt.
Hver dag indledes med en kommentar fra forfatterne, hvor de fremsætter og forklarer reglerne for dagens samtaler.
De tre overskrifter er: “Om lidt”, “Lige nu” og “For lidt siden”.
Under overskriften ”Om lidt” måtte festivaldeltagerne kun tale om deres forventninger til festivalen. Denne del af værket blev optaget over to dage ude i teltområderne, mens deltagerne ventede på at få adgang til festivalen.
”Lige nu”: På dette stadie er festivalen i gang og deltagerne skal forholde sig til nuet. ”For lidt siden” er overskriften for festivalens sidste dag, hvor nogle er på vej hjem og andre stadig befinder sig i festival-tilstanden. Her skal deltagerne reflektere over, hvordan deres festival har været.
Ud fra disse regler skabes værket.
Festivalgæsternes udtalelser er intense og omhandler i høj grad følelser og stemninger. Roskildedrømmen er et litterært værk, hvor det processuelle er i fokus både i skabelsen og i præsentationen, idet værket skabes som en proces, hvor man for hver dag når længere ned i en afdækning af festival-tilstanden og også præsenteres i hallen som en fremadskridende film.

Udover reglerne havde forfatterne ingen kontrol med værket; det er festivalgæsterne, der skaber indholdet. Det giver værket en særlig ægthed, hvor det fremstår uden at have moraliserende domme påhæftet. De enkelte deltageres udsagn fungerer i sig selv som små historier, men alle filmene kan også ses samlet som et kollektivt øjebliksbillede af drømme om Roskilde Festivalen.
Forfatterne brugte sig selv i værket og indtog bevidst forskellige positioner med Remme som festival-jomfru og Sternberg som rutineret festivalgænger, som til gengæld er i en skrøbelig periode pga. sin skilsmisse. Forfatterne repræsenterer forskellige tilgange og forventninger til den forestående oplevelse.

Udførelse
Værket blev skabt over 5 festivaldage – fra onsdag til og med søndag. Optagelserne foregik på campingområdet og  på festivalpladsen. Forfatterne og to biblioteksansatte opsøgte festivaldeltagere og forfatterne startede en samtale med dem, som blev filmet. Der blev indkøbt fadøl hver dag, som forfatterne bar rundt på og delte ud til de medvirkende som tak. Øllene tjente derfor dels som en belønning til deltagerne, men var også en god åbning til at komme i snak med forskellige mennesker. Optagelserne foregik med små flip kameraer og var rå, hurtige og umiddelbare, hvor det var det autentiske udtryk, vi fokuserede på at opnå fremfor et højt teknisk niveau. Der blev aldrig optaget noget om, alt er i første take og var uden forudgående instrukser fra os – bortset fra dagens overskrift, som forfatterne kort oplyste om.  Det endelige værk har bibeholdt det fokus på autenticitet, som også lå i de enkelte optagelser. Værket afdækker festival-tilstanden og spejler i sit udtryk festivalens kaotiske og mangestemmige form.

Efterfølgende blev dagens optagelser klippet sammen til en sammenhængede film, som dagen efter blev vist i Poetry Hall på 8 skærme sammen med de tidligere dages optagelser. Ganske som skabelsen af værket var processuel, så var præsentationen af det i hallen også. Værket blev vist i hallen med en løbende fremvisning. Dag for dag blev der tilføjet nye elementer til værket, og man fik som beskuer  mulighed for at dykke længere ned i den afdækning af festival-tilstanden, som værket tilbyder.
Værket åbner derfor op for et refleksivt rum, som beskueren ved at se filmen vælger at træde ind i, hvor der bliver sat ord på det oplevede og hvor festivalgæsterne konfronteres med sig selv.

Udstyr
Vi brugte 2 Flip-kameraer hver dag. På den måde kunne vi filme fra to forskellige vinkler. Ofte sad festivaldeltagerne i en gruppe, når vi opsøgte dem og det var nødvendigt med to kameraer for at kunne dække alle.
Til redigering brugte vi FlipShare-programmet, der er meget brugervenligt.
I hallen blev værket vist på 8 pc-skærme, der var indbygget i en sortmalet trækasse.

Modtagelse/målgruppe
Målgruppen for filmen var festivaldeltagerne, der primært bestod af unge mennesker. Værket holdt et spejl op for dem ved at italesatte deres Roskilde-oplevelse og værkets håndholdte kvalitet tiltalte dem klart , da de selv er vant til at kunne optage film med fx mobilen.
Efter festivalen blev filmen vist på skærmvæggen i biblioteket, sammen med plakater fra tidligere års festivaler. Her var der flere brugere, der kommenterede, at filmene gentændte og mindede dem om deres festival- oplevelse. Filmen vil nok mest give mening for folk, der har været på Roskilde Festivalen, da de vil have en  forståelse for konteksten.

Pris
Vi benyttede Flip kameraer til optagelserne, da de er meget brugervenlige og desuden har et godt program, som er nemt at redigere i og hvor man hurtigt og let kan uploade filmen til YouTube.
Et Flip-kamera koster ca. 1000 kr. og det er nok ca. det niveau, man må påregne for et lignende kamera. (Flip kameraerne laves ikke mere). Alternativt kan man optage filmen på en mobil og redigere den i Windows Movie Maker.
Den dyreste post er klart mandetimerne, der skal lægges i det. Redigeringen tog fx 2-3 timer hver dag, hvilket var mere end vi umiddelbart havde forestillet os. Dertil kommer tiden, der bruges til selve optagelserne.

Læg et svar