…alle mulige andre steder end blot i bøgerne, men hvordan formidle det på en levende måde, en måde der udnytter og bibeholder litteraturens mere performative genres særpræg, i stedet for at undertrykke dem eller gøre dem til et problem i registreringen, formidlingen og tilgængeliggørelsen af den. Det er noget af det der har været fokus på igennem det sidste stykke tid hos Litteraturen finder sted i Århus.

Overordnet fokuserer projektet på forskellige digitale og performative litterære genrer, så første skridt har været at identificere disse felter og finde ud af hvordan man overhovedet kan nærme sig dem formidlingsmæssigt. Gennemgående er det nemlig at andre præmisser for læsningen såvel som for formidlingen af disse værker gør sig gældende, end når man fx har med mere konventionelle bøger at gøre. Der er tale om en slags afprøvende pionérarbejde, derfor er det også vigtigt at vidensdele internt undervejs i projektet – alle erfaringer er relevante, ikke mindst kan det være nyttigt at italesætte det der ikke fungerede (alligevel), for at prøve at gøre sig klart hvorfor og på den baggrund arbejde videre i andre retninger.

I denne fase står projektet samtidig på flere ben; Et er praktisk, hvor forskellige formater bliver undersøgt igennem udstillinger, performances, optagelser og forskellige samarbejder. Et andet er mere sonderende, undersøgende, og her er det vigtigt at være aktivt opsøgende i forskellige dele af de litterære miljøer og ikke kun i Danmark. Der pågår et væld af aktiviteter i Norden alene, men også miljøer i for eksempel Tyskland og USA kunne det være interessant at se nærmere på og forsøge at komme i dialog med, med henblik på at udveksle erfaringer, lade sig inspirere og visse steder hvor det kunne være relevant, muligvis indgå i partnerskaber.

Et vigtigt spørgsmål at tage op til fornyet overvejelse i denne forbindelse, er bibliotekets rolle i det litterære kredsløb. Det handler hele tiden om at bruge sin ressourcer optimalt, så man gør det man er bedst til, det der er brug for og som ikke ellers ville være der. Fx er biblioteket allerede producent af en række foredrag, oplæsninger, performances, udstillinger og andet. Dem skal man naturligvis dokumentere, gøre søgbare og tilgængelige online. Men skal biblioteket fx også bruge ressourcer på at dokumentere andre litterære begivenheder end dem de selv producerer – eller skal de fortrinsvis bruge energien på at (ny- og videre)formidle det der allerede findes tilgængeligt i forskellige arkiver og fora, og ikke mindst: i bibliotekets egne magasiner? I det hele taget lader det til at være et af projektets udfordringer og store muligheder, at tænke ejerskab anderledes (man behøver ikke selv at have bogen på hylden eller forfatteren på biblioteket, for at kunne formidle begivenheden) og at skabe nye arbejdsgange, hvor fokus er på at revitalisere arkivet og postproducere noget af al det materiale der ikke mindst i kraft af internettet nu med et klik er blevet tilgængeligt. Formidlingen af den digitale og performative litteratur kunne blandt andet handle om at skabe nye ruter igennem allerede eksisterende kulturelt materiale i en levende udveksling med eksterne samarbejdspartnere, og på den måde samtidig bruge og supplere arkivet.

Det er vigtigt når man ønsker at koble det digital og det performative, at man undersøger brydningsfladerne, hvor litteraturens forskellige måder kan berige hinanden; fx kunne biblioteket danne ramme om et arrangement med såkaldt performativt litteratur, forløbet kunne dokumenteres audiovisuelt og gøres tilgængeligt og søgbart online igennem bibliotekets database, samtidig kunne det specifikke arrangement formidles igennem en eller flere artikler i et onlinetidsskrift, der både gjorde brug af det nydokumenterede materiale og samtidig kontekstualiserede det med ny tekst; for eksempel kritik eller læsning af arrangementet med samt en bredere indføring og forskellige perspektiveringer, det være sig litteraturhistorisk, til de respektive forfatterskaber og så videre.

Når man sætter særligt fokus på det performative og det digitale, må man også på nogen vis undersøge hvori disse områders særegne æstetik består. For at finde ud af hvad det er og hvad det kan. For eksempel igennem at beskrive, anmelde, analysere og teoretisere over det. Man må trække på den teori der allerede findes og samtidig producere – eller få andre til at gøre det – nye læsninger af det nyeste (og i det lys af det ældre), det samtidige, det lokale såvel som det internationale. Dette arbejde vil for bibliotekarernes vedkommende ikke kun være henvendt til bibliotekets brugerne men i ligeså høj grad til andre kollegaer.

I forbindelse med at prøve andre formater af, har Bibliotekerne i Århus allerede gennemført en serie poesibrunchs; hvor en ældre digter invitere en yngre kollega til samtale, oplæsning og brunch. Med en moderator der kan introducere og hjælpe samtalen på vej og mulighed for publikum for at blande sig. Første sæson blev afholdt i samarbejde med Løve’s Bogcafé og nu er den anden gået i gang. Bibliotekerne har også været involveret i den store litteraturfestival Vild med Ord og Eva Tind Kristensen har udstillet og læst op i det særlige udstillingsrum Litteraturstedet på Åby Bibliotek. Alle tre projekter findes videodokumenteret på YouTube her og her; måden de er præsenteret på rejser igen helt fundamentale spørgsmål om hvad formålet med sådan en dokumentation kan være; hvad vi skal med den, hvordan vi kan bruge den og i det lys; hvordan man som producent griber det mest hensigtsmæssigt ad. I de konkrete dokumentationer får man måske nok en fornemmelse af stemningen og situationen ved den konkrete Poesibrunch, hvor Morten Søndergaard og Palle Sigsgaard er gæster, og ved Eva Tind Kristensens besøg på Åby Bibliotek, men videoklippene er netop klippede op. Det er ikke muligt at se eller høre oplæsningerne eller samtalerne sammenhængende, det er ikke muligt at søge på eller i dem, og der findes næsten ingen kontekstuel forankring i fx form af tekst. Ved klippet fra Vild med Ord er lyden tillige dårlig og man er som tilskuer ofte i tvivl om hvad det egentlig er man ser – og ikke mindst: hvorfor man skal se det. Formidlingen kunne med andre ord være bedre. Arbejdet er stadig i sin vorden. Bedst fungerer videoklippet fra Poesibrunchen fordi det netop er et tilbagevendende arrangement, hvorved traileren måske kan fungerer som en art reklame for det næste arrangement, men ellers er det mest som om disse videoer siger: dette skete, men hvad det så var der skete forekommer mere uvist.

I skrivende stund arbejdes der på at udvikle et format og et koncept, hvori det kunne være interessant at præsentere årets debutanter, forår og efterår; hvem er de, hvad skriver de, hvordan kan de læses og hvordan læser de op. I selve dokumentationen og den efterfølgende formidling af præsentationerne, bør man selvfølgelig trække på og videreudvikle de erfaringer man allerede har gjort sig ved de aktiviteter jeg kort har beskrevet ovenfor. Det bliver spændende at følge.

Dette indlæg blev skrevet tirsdag 29. november 2011 kl. 01:09 og er arkiveret under Artikler og interviews. Du kan følge med i alle svar til dette indlæg gennem RSS 2.0 feedet. Du kan lægge et svar eller trackback'e fra dit eget site.