af Søren Bro Pold

Hvordan kan bibliotekerne formidle digital litteratur? Det er hovedspørgsmålet til den del af Litteraturen finder sted, som handler om digitale litteraturformer, hvor fokus er på, at det skal foregå på biblioteket i biblioteksrummet og ikke udelukkende på nettet, hvor der findes flere gode websider for digital litteratur. Bibliotekets bruger skal med andre ord mødes af en installation i biblioteksrummet, som kan formidle digital litteratur.

Efter samarbejdet med Poetry Wall i Poetry Hall på Roskilde Festival 2011, blev vi (Roskilde Biblioteker og Digital Urban Living/CAVI, Aarhus Universitet) enige om at fortsætte udviklingen frem mod en eller flere prototyper, der kan fungere i biblioteksrummet. Udviklingen har foregået hen over efteråret med et par fysiske møder i Århus og et par møder over nettet, hvor vi har udviklet koncepter og kigget på teknologi.

En række spørgsmål har trængt sig på gennem processen. På den ene side er ambitionen at skabe en enestående oplevelse af digital litteratur, som er anderledes end den brugeren kan få hjemme med sin pc, smartphone eller tablet. Man kunne fx arbejde med biblioteksrummet, skabe en social oplevelse, arbejde med kropslig interaktion, give brugerne mulighed for selv at skrive og/eller inddrage mere end blot tekst. På den anden side skal installationen gerne kunne formidle og skabe interesse for digital litteratur, og den meste digitale litteratur er jo netop skrevet for individuel interaktion foran private skærme. Spørgsmålet kan snævres ind til, hvorvidt vi skal stile mod at skabe en ny særlig installation eller et generisk interface, der kan vise den megen digital litteratur der findes på nettet og andre steder? Et spørgsmål, som nok ikke kan besvares med et enten-eller, men med en balance mellem både-og.

En central diskussion har også drejet sig om, hvad der var særligt og udfordrende ved oplevelsen af digital litteratur? Hvad er det, brugerne skal opleve for at få ’hul’ på den digitale litteratur? Hvordan kan vi fjerne eller formidle en vej over den tærskel, der gør digital litteratur vanskelig og for mange marginal? Efterhånden er vi nået frem til, at det i høj grad har at gøre med det forhold, at brugerne skal ’lære’ at læse tekster, hvor de selv er del af tekstens fremstilling. Hvor den tekst, som brugeren læser altså ikke direkte er forfatterens tekst, med den garant som forfatteren er for helhed og mening, men en tekst der delvist er genereret af en maskine og ud fra brugerens interaktion, hvilket ofte resulterer i tekster, der ikke umiddelbart er meningsfulde eller læselige på traditionel vis, fx ikke overholder almindelig syntaks. Der er altså tale om en ny måde at læse på, som ikke kun drejer sig om den tilgængelige tekst, men inkluderer den måde, den er genereret på, dvs. interaktionen og computerens behandling af den. Bag denne proces er der ofte en forfatter, som imidlertid ikke ’bare’ har skrevet den umiddelbare tekst, men også har ’skrevet’ eller programmeret maskinen og interaktionen. Andre gange arbejdes der med ’fundne’ tekster, tekster fra internettet, fra nyhedsstrømmen eller med kollektive skriveprocesser, og her gør det sig også gældende, at brugeren skal læse maskinen, interfacet og sin egen interaktion. Det lyder måske kompliceret, men det adskiller sig på den anden side ikke fra den måde, vi læser masser af computergenererede tekster, hvad enten de er forklædt som computerspil, Google søgeresultater eller Facebook statusopdateringer. Vi er omgivet af digitale tekster, vi læser stadig flere af dem i vores hverdag, men vi er ikke vant til at læse dem som litteratur.

For at adressere dette problem er det vigtigt at lave en installation, der formidler den måde, man som læser forholder sig til en tekstmaskine på, på en interessant måde. Hvis det lykkes at give biblioteksbrugere en oplevelse af, hvad det vil sige at læse digital litteratur, hvor man altså ikke kun læser teksten men også maskinen og sin egen interaktion kunne man håbe på, at folk ville være mindre fremmedgjorte overfor digital litteraturs undertiden mærkelige og tilsyneladende umiddelbart mindre meningsfyldte tekster og anderledes forfatterrolle. Det ville altså være formålstjenstligt at give folk en oplevelse af og tematisere, hvordan digital litteratur adskiller sig fra traditionel litteratur.

Desuden har vi som nævnt kigget på teknologier. Her sætter budgettet naturligvis nogle rammer, samtidig med at der er et ønske om at bruge utraditionelle teknologier, som kan skabe en kropslig og rumlig interaktion. Udover projektorer og PCer samlede interessen sig om en sensorplatform, der er udviklet i Digital Urban Living projektet, og som er relativt billig, tilgængelig, stabil og batteridrevet. DUL Radio, som den kaldes, kan sanse sin position, bevægelse og en række andre ting og sende det trådløst til en modtager forbundet til en computer. Dermed kan DUL Radioen trådløst sende sensor-data, som kan bruges som input i en installation (http://www.digitalurbanliving.dk/news/news/dul-radio.php).

Endelig har vi berørt designværdier. Vi ønsker at skabe nogle interaktionsformer, der adskiller sig fra den individualiserede bruger foran en skærm, og som inddrager affektive dimensioner i interaktionen,. Interaktionen skal gerne være meningsfuld, motiveret og bemærkelsesværdig på en måde, hvor brugeren bevæges affektivt  (Fritsch). Hermed forstår vi en interaktionsform, der kropsligt engagerer og  støtter op om det oplevede indhold, allerede inden brugeren når at blive bevidst om dette. Et sådant installationsdesign udforsker nye måder at bruge digitale og interaktive teknologier, for at skabe en formidlingssituation, hvor teknologien bruges til at gøre et umiddelbart indtryk, der samtidig er med til at skabe rum for refleksion.

To koncepter

Ved vores seneste møde i slutningen af oktober 2011 gennemførte vi en design-koncept øvelse, hvor man laver og bruger nogle kort som udgangspunkt for en designworkshop, hvor kortene introduceres, diskuteres, bringes i relationer og klæbes op på plancher  (Halskov et al.). Kortene indeholdt forskellige teknologier, interaktionsmåder, eksempler på digital litteratur, rumlige kontekster, etc. Workshoppen gav anledning til at diskutere og afklare en del af disse ting og nærme sig nogle løsningskoncepter. På workshoppen nåede vi frem til to koncepter: Litterær interaktion og Tracket læsning (arbejdstitler):

• Litterær interaktion er en installation, hvor DUL Radioen (sensorplatformen) bygges ind i objekter (fx ødelagte bøger med manglende sider/ord), hvorefter installationen med udgangspunkt i den bog, der interageres med genererer nye tekster fx efter generative litterære principper som Markov kæde generering (Tomas Thøfner m.fl.), Oulipo generatorer (s+7, hundrede tusinde milliarder digte m.fl.), cut-up (Borroughs/Grysin) eller søgninger på nettet (Christophe Bruno m.fl.). Dette koncept er endvidere tænkt som en social, flerbrugerinstallation, hvor brugere kan iagttage hinanden og værket og indtage forskellige roller. Ved flere brugere kan der således genereres nye værker, hvor de bøger der aktiveres indgår i en samlet tekst, eller hvor bøgerne genererer tekster ved siden af hinanden på en storskærm/projiceret flade, fx et gulv. De affektive dimensioner iværksættes af de beskadigede bøger, måden brugeren udforsker bøgerne på og oplever den måde, de kan bruges til at generere nye tekster på i samarbejde med andre brugere. Samtidig er denne installation beregnet til at pege på og give brugeren erfaring med de forskelle, der er mellem traditionelle, statiske tekster og digitale, dynamiske tekster, – kort sagt at den digitale litteratur er genereret ud fra et tekstkorpus gennem en interaktion med en maskine, og det er hele denne proces, der opleves og læses i konceptet, og direkte erfares kropsligt gennem interaktionen. Denne installation forestiller vi os som et nyskrevet, unikt værk, der kan trække på generative processer fra den digitale litteratur.

• Tracket læsning er mere tænkt som en formidlingsplatform for eksisterende digital litteratur, hvor der opstilles en række læsestationer (PCer, tablets, etc.) med indgange til digital litteratur, der overvåges, således at de individuelle brugeres læsninger kan trackes og vises frem på en fælles storskærm. Man kunne arbejde med forskellige former for fremvisning – evt. flere der skiftes mellem – fra at vise individuelle brugeres skærme til at vise spor eller skygger af læsninger (musebevægelser, hvor der klikkes på siden, statistiske generatorer styret af hvilke ord, værker eller sider der er populære, etc.). Man kunne også inddrage elementer af den kode, der aktiveres – evt. som pseudokode a la Mez. Her vil brugerne få mulighed for at udforske digital litteratur individuelt, men vil samtidig også blive lokket til af den måde læsningerne efterlader spor og afsløres på storskærmen. På denne måde fremvises desuden det forhold ved digitale tekster, at der er læsere på begge sider af skærmen: Udover læseren foran skærmen aflæser computeren (koden, programmet) også interaktionen og læsningen og bruger den til at generere ny tekst og evt. danne sig en profil af læseren/læserne, hvilket vi jo er vant til på internettet, hvor vores valg bruges til at opbygge profiler og generere annoncer eller anbefalinger.

Med disse to designkoncepter arbejder vi frem mod at skabe en installation bestående af to del-installationer. På den ene side kan installationen formidle digital litteratur i et biblioteksrum på nye måder med fokus på selve den måde digital litteratur genereres på i et interaktivt interface. På den anden side kan den formidle (et udvalg af) eksisterende værker, hvilket naturligvis kan understøttes med hjemmeside og evt. udlån af tablets eller andre formidlingstiltag som sms-romaner. Næste skridt er inddragelse af en eller flere forfattere, konkretisering og konstruktion.

Fritsch, Jonas. “Affective Experience as a Theoretical Foundation for Interaction Design.” Aarhus University, 2011.

Halskov, Kim, et al. “Inspiration card workshops.” Proceedings of the 6th conference on Designing Interactive systems. Ed. 1142409: ACM.

Dette indlæg blev skrevet tirsdag 6. december 2011 kl. 10:59 og er arkiveret under Artikler og interviews. Du kan følge med i alle svar til dette indlæg gennem RSS 2.0 feedet. Du kan lægge et svar eller trackback'e fra dit eget site.