Lars Skinnebach performer digte med bandet Klimakrisen
Skrevet af Christina Andersen i Diverse, tags: After Hand, Klimakrisen, Lars Skinnebach, LitteraturstedetDigteren Lars Skinnebach og bandet “Klimakrisen” optrådte torsdag d. 29. marts kl. 19.30 på LitteraturStedet på Åby Bibliotek. Arrangementet er en del et litteraturtema om aktivistiske udgivelsesstrategier, hvor også udstillingen EXHIBIT AFTER HAND vises.
Lars Skinnebach har udgivet adskillige digtsamlinger, og modtog i 2009 Montanas Litteraturpris for samlingen “Enhver betydning har også en mislyd.”
Lars Skinnebach, der er en mester i at performe sin litteratur, går ofte hårdt til sin læser for at fremprovokere en reaktion. Han insisterer på, at kunsten må påtage sig et ansvar for verden, og forsøge at ændre den, i stedet for at have fokus rettet mod sig selv. Bandet Klimakrisen, som han er en del af, opererer da også med sloganet: “Kunst der ikke beskæftiger sig med menneskehedens største trussel (Klimakrisen) er ikke værd at beskæftige sig med.”
Et spændende møde mellem poesi, musik og samfundskritik.
Arrangører: After Hand, Litteraturen finder sted og Åby Bibliotek.

Indlæg (RSS)
[...] Begravelsen [...]