Posts Tagged “interview”

Hvad betyder internettet og det digitale for litteraturen?
Internettet betyder rigtig meget. Det er afgørende både for den traditionelle analoge litteratur og for nye digitale udtryk. Det betyder meget for hele det litterære kredsløb. Internettet er vigtigt i forhold til formidlingen og distribueringen af ens stof, fordi man kan gøre tingene selv. ”Gør-det-selv”- kulturen blomstrer. Litterære projekter kan konkretiseres på en anden måde.
Nu kan man operere med en fleksibel brug af flere medier; lydlige, visuelle, digitale. Forfattere kan få indlæst egne digte, tekster osv. og tilhørere kan derefter fx streame det.

Comments Ingen kommentarer »

Dato:  21/ 4  2010.  Sted: Århus Universitet. Interview med Mette-Marie Zacher Sørensen, ph.d.-stipendiat fra Æstetik og Kultur på Århus Universitet, hvor hun beskæftiger sig med  digital poesi.  

Hvad betyder internettet og det digitale for litteraturen? Giver det nogle særlige muligheder eller nye genrer? 

Netlitteraturen afgrænser sig fra anden litteratur ved at der ikke er nogen forlagsvirksomhed. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem de ting, der blot distribueres via nettet og dem, der aktivt gør brug af internettet og de fornyede muligheder det digitale giver. Men hele feltet bliver så varieret, at hvert værk er en genre i sig selv. Faktisk er vi helt gået væk fra genrebetegnelser.

En af de ting jeg ser på er forholdet mellem tekst og billede. Det kan være svært at tale om et modsætningsforhold mellem ord og billeder. Ord har tit grafiske kvaliteter og fungerer som billeder. Sammensætningen af forskellige medialiteter er væsentligt i netpoesi.Der er ofte ord, billeder, lyd, bevægelse og interaktion på samme tid Jeg valgte selv et fokusere på digitale digte, for jeg ville gerne beskæftige mig med de helt grundlæggende problemstillinger for netlitteraturen, hvordan rummet virker, hvordan tid er anderledes. 

Har du en definition af net-digte du gør brug af når du skal udvælge stoffet til dit arbejde med netpoesi?
Det er et krav for mig, at der skal være et overskud af sproglighed. Det værket vil skal handle om sprog, for at man kan tale om et digitalt digt. Med hensyn til udvælgelse og anerkendelse, så gælder de samme principper som “uden for nettet”: hvis anerkendte teoretikere har skrevet om et værk, er det med i en kanonisering af det. Men det er klart at på nettet skal der være noget der siger, at nu er det et værk. Det er ikke helt så indlysende, som når vi taler om litteratur på tryk. 

Har du nogle foretrukne eksempler?
Jeg arbejder med hvordan sprogspil og leg med ord er anderledes,når ting kan bevæge sig. Jeg synes f.eks., at Cia Rinne og Johannes Hélden har lavet nogle fine ting i samarbejde med Christian Yde Frostholm. 

archives zaroum – digitale digte Cia Rinne
Billede fra archives zaroum – Cia Rinne

 

Er der nogen særlige udfordringer for digital litteratur?
Den store udfordring er, at der er for meget. Nettets flade struktur giver ikke mulighed for fokus. Alt for interaktive værker synes jeg også kan være for uoverskuelige.
På nettet kan det være en udfordring af få afgrænset noget, der er fint i sig selv. Ting kan være smukke, men så kan det virke forstyrrende, at der er et traditionelt interface udenom, derfor synes jeg der er værker der egner sig til at blive udstillet andre steder end blot på hjemmecomputeren 

I hvilken retningen tror du udviklingen går for litteratur på nettet? Hvad er tendensen?
Fremtiden er ikke nødvendigvis, at man altid selv skriver med. Jeg synes sjældent, jeg bliver involveret af de værker, hvor man skal gøre meget selv. Jeg kunne ønske, at man kunne lave traditionelle poetiske værker, der gør brug af  bevægelsen.

Er der en netlitteratur som er værd at beskæftige sig med for bibliotekerne?
Hvis man udvider det til nordisk fremfor blot dansk, er der fine eksempler. Det kunne også være en ide at invitere nogen internationale kunstnere til biblioteket. Det er en god ide at invitere nogen til at komme med et værk, de kan arbejde på.
Det er vigtigt at samarbejde med de instanser, der allerede er og som fungerer. Jeg synes også, det er vigtigt som institution at pege noget ud, for alt på nettet er fladt struktureret. Få samlet noget af det, der allerede eksisterer og være med til at skabe nyt.

Hvorfor tror du, at netlitteraturen er en genre, der endnu ikke er forankret i bibliotekernes formidling?
Hvis hyperteksten var blevet stor,  havde man evt valgt at arkivere det som cd-rom’er. Det er en forholdsvis ny genre, der kræver at man både er en dygtig forfatter og programmør.

Kan biblioteket spille rolle i netlitteraturens møde med læseren?
Ja. Biblioteket er gode til at lave de koblinger, hvor man fanger folk på de interesser, de har. Hvis folk låner en digtsamling, kan man gøre opmærksom på, at der også findes digitale digte og linke til dem. Man kan også tænke i kanon: udvælge noget, der er godt nok til at bruge til fx undervisning. I kunne få mig til at udvikle en kanon ud fra
et overordnet princip, fx at det skal være nordisk litteratur, som er det, jeg har fokus på.
Det er også interessant, at I vil være med fra starten i værkernes skabelsesproces. Ligesom forslaget om at facilitere mødet mellem forfattere og programmører er spændende. Pt kræver netlitteraturen at forfatterne selv skal kunne programmere og det vanskeliggør skabelsen.
Kurator-rollen i stedet for blot arkivar kunne også have sine muligheder. At kuratere netudstillinger. Kuratere noget der foregår i biblioteket som fysisk rum. Man må ikke glemme det fysiske rum. Med kuratorfunktion kan man invitere kunstnere til at sende noget ind – ligesom man gjorde på forårsudstillingen på Charlottenborg.

Hvad kunne du godt tænke dig? Har du nogen kæpheste som du godt kunne tænke dig at smide nogen penge efter? Eller nogen projekter som du rigtig godt kunne tænke dig blev realiseret – med relevans for dette område.

Jeg vil gerne have flere krydsninger mellem institutioner og genre. Jeg vil gerne have litteratur på museer, fx digte med deres korte form. Placere det et sted hvor folk kommer ind og er koncentrerede og opmærksomme. God ide med samarbejder mellem forfattere og programmører. Hele nettet er skrift, for man skriver med billeder og lyd, når man programmerer.
En kanon vil være interessant. Også i forhold til undervisning og formidling af netlitteratur.

Comments Ingen kommentarer »

Som led i reaserchen til ‘Åbent værk’ var vi Ann, Martin og Michael på en tur  til Århus for at interviewe specialister inden for litteratur og digital litteratur;

  • Matthias Kokholm – freelance litteratur formilder, og en af folkene bag poesifestivalen Verbale Pupiller i Århus.
  • Søren Pold og Lektor. Institut for Informations- og Medievidenskab i Århus.
  • Mette Marie Zacher Sørensen – ph. d – stipendiat fra Æstetik og Kultur på Århus universitet. 
  • Folk bag litteratursiden.dk

Projektet ‘åbent værk’ går i alt sin avancerede enkelthed ud på at undersøge hvilken rolle folkebibliotekerne kan tage på sig, når det kommer til tekster skabt på nettet. Eks digital poesi. Skal vi være formidlere, facilitatore, medskabere, som vi var med Mette Moestrups projekt?
Vi planlægger i skrivende stund en tænketank d. 15 juni, hvor deltagerne gerne skulle komme med ideer til en rolle. Disse ideer vil blive behandlet på en Camp d. 15 september, der gerne skulle munde ud i en eventuel prototype på f.eks en formidlingssite på nettet. Kort fortalt.

 Under vores interviews fik vi kredset os mere ind på hvad vi taler om når vi taler netlitteratur. Altså litteratur skabt på nettet og med brug af teknologiens muligheder. Det er ikke blot et spørgsmål om ord, men også bevægelse, grafik og lyd. Og gerne interaktivitet. For at vi skal få udbytte af værket, skal vi interagere ved hjælp træk, slip og tryk.
Søren Pold kom med en tankevækkende pointe i, at netlitteratur netop ikke fungere i en e-bog. Som den er nu. E-bogen er er digitaliseret litteratur, der vil ødelægge typografien i f.eks et digital digt.

Da vi spurgte Mette-Marie om der er nogle særlige udfordringer for digital litteratur svarede hun at, den store udfordring er, at der er for meget. Det vil blive svært at afgrænse. Derudover giver alt formange  interaktive værker giver ikke fokus nok til, at man kan erfare dem.  Og det er ikke godt nok, hvis vi skal definere poesi som kulturelle erfaringsagenter.

Vi er på vej ind i en fase af projektmodningen, hvor meningen tager form. Tror vi vist nok.

Jeg er blevet ret vild med finsk/svenske Cia Rinnes digitale digtning. Jeg synes at både ord, grafik og interaktion fungere poetisk og tankevækkende her:

http://www.afsnitp.dk/galleri/archiveszaroum/archiveszaroum.html

Og så er der sjov leg, med gamle virkemidler her:

http://www.magneticpoetry.com/poetgame/create.cfm?k=3

Comments Ingen kommentarer »