Posts Tagged “lyd”

Cia Rinne (født 1973) er en svensk/tysk/finsk lyriker, dokumentarisk og fotograf.

Hun har studeret filosofi i Frankfurt og Finland, og bor nu i Berlin.

Cia Rinnes lyrik bærer tydeligt præg af flersprogligheden, af indtryk fra forskellige kulturer og forskellige kunstarter samlet

I en sprogfilosofisk idé om flux, reduceringer og minimalisme.

Rinne har udgivet tre digtsamlinger, der alle sprogligt, visuelt og lydeligt udtrykker samme konsekvens; en reduktion og repetition af ord indtil de får en ny betydning. I 2010 vandt hun Danmarks smalleste litteraturpris, ”Bukdahls Bet”.

[tekst af cand.mag. Tina Schmidt]

 

4. september 2011 besøgte Cia Rinne Aarhus’ Litteraturfestival Vild Med Ord. Klik på lydklip (36.19)

Comments Ingen kommentarer »

AUDIATUR WASTE LAND. Bergen, 2012

Festivalen strækker sig over 4 dage, og inkluderer foredrag, oplæsninger, performances og diskussioner. En række nordiske og internationale digtere optræder under festivalen. Det fulde program kan læses på festivalens hjemmeside.

 RUMMET

 Festivalens arrangementer udspiller sig fire forskellige steder i byen. Locations er udvalgt så de understøtter programmets indhold.

 Foredragene foregår på et kunstmuseum, i en sal med malerier på væggene. Stolene er sat på rækker, og foredragsholderne sidder ved et skrivebord foran publikummet. Det er en meget traditionel, og praktisk opsætning.

 Performancerne foregår i et gammelt fængsel. Dette tilføjer en helt speciel stemning til performances, fordi rummet er tænkt ind i selve planlægningen af arrangementerne.

 I det ene tilfælde, står publikummet samlet i stueetagen hvorimod performance foregår på første etage og er synlig i gennem en balkon, der går rundt om kanterne. Når det kommer ind i rummet, bliver publikum desorienteret over at se, at der hverken er stole eller scene sat op. Så kommer der lyd. Det er en registreret monolog om Oedipus. Og så kommer der en skuespiller ind, der ikke siger et ord, men går frem og tilbage på første etage lige netop som om han sad i fængsel. Til tider læner han sig ud over kanten af balkonen, eller rækker en ben ud. Det fysiske rum er her fint koblet sammen med den oplæste tekst der handler om, at Oedipus er fanget i sin egen skæbne.

 I det andet tilfælde, har hver oplæser fået tildelt en celle, hvorfra vedkommende læser fra egne værker. Publikummet går frit rundt i fængslet og kan bestemme, hvor meget og hvor længe det vil høre, af de forskellige oplæsere. Dette skaber et meget intimt rum mellem oplæser og publikum, da pladsen er knap, og det er meget tydeligt, når man går til eller fra en oplæsning.  Oplæseren har derudover mulighed for at kigge publikum i øjnene, og publikum kan ikke skjule, om det er optaget af oplæsningen, eller ej.

En video fra arrangementet kan ses på YouTube.

 Aftenarrangementerne foregår i en gammel og rå bygning, hvor der er høj til loftet, og hvor der er plads til at hænge ud, drikke øl og snakke. Iscenesættelsen virker meget sparsom og rustik, men det er brugt professionelt lys der peger mod scenen, og gamle lænestole som kontrast til betonen. Det er en fascinerende iscenesættelse, der understøtter ideen om spontanitet og autenticitet, samt skaber en familiær stemning blandt deltagerne.

 Chill-out arrangement om søndagen foregår i en afslappet cafe, men har få deltagere og opnår ikke sit formål om at afrunde festivalen med bidrag fra alle deltagerne.   

 OPTAGELSER

 Alle arrangementerne bliver lyd- og videooptagede, plus at der er en fotograf, der tager billeder. Der har været nogle udfordringer forbundet med videooptagelserne. Den første aften starter ud med et lydværk, og kameraet retter sig mod publikummet, for at kunne optage noget. Derudover, foregår en af oplæsninger via en videoprojektion, som ikke giver mening at genfilme. Det er ikke altid gjort noget for at undgå, at publikum går ind foran kameraet. Det er fra arrangørerne side ikke taget en beslutning om, hvad optagelser efterfølgende skal bruges til. Optagelserne er tænkt mere som dokumentation, end som materiale til videreformidling. Det er dog ikke udelukket, at det i en eller anden form kan bruges til dette formål.

Flere billederne er lafgt ud på Flickr.

 DIGITAL FORMIDLING

 Bloggen ”Politikk Poetikk Praksis” følger festivalen og publicerer løbende indlæg, billeder og korte videoer samt links til relevante tekster. Det er oprettet en facebook side for festivalen, som efter festivalens afslutningen bliver opdateret med deltagernes eftertanker.

Comments 2 kommentarer »