Posts Tagged “Poetry hall”

Af Mads Vestergaard

I det øverste højre hjørne af festivalpladsen, det lidt gemte hjørne hvor der ikke er nogen større scene, findes de haller, der dagligt bruges i forbindelse med Roskilde dyrskue. Mens festivallen spiller, er gulvet i hallerne dækket af sand og de er blandt andet hjemsted for Gloria scenen, der huser elektroniske koncerter af den mere eksperimenterende slags. Derudover finder en række forskellige kunstværker og installationer, der orienterer sig mod litteratur, sted i hallernes skygge. Her i blandt ”Tilfældigvis er Skærmen Blevet Blæk”.
– Læs resten ved at klikke på indlæggets titel

Comments Ingen kommentarer »

Ro og fordybelse på FestivalenLogo for Litteraturen finder sted

Igen i år står Roskilde Bibliotekerne sammen med Festivalen bag Poetry Hall i området Gloria på festivalpladsen. Midt i festivalens rock og rabalder kan man trække sig ind i skyggen til fordybelse, hygge og afslapning. Med kaffebar, siddepodier, massevis af bøger og legende litterære installationer, kan festivalgæsterne få en pause fra urinstøv og skybrud. I Poetry Hall er poesien, roen og fordybelsen i fokus. Læs resten af dette indlæg »

Comments Ingen kommentarer »

af Søren Bro Pold

På Roskilde Festival var Litteraturen finder sted med i Poetry Hall, som var indrettet på Roskilde Festival bag Ovalen tæt på Gloria scenen. Det var således et af de mere stille hjørner på en ellers travlt befærdet festivalplads – et sted hvor man kunne slappe lidt af og samle ny energi.
Rummet var indrettet med lyssætning, træer hængende ned fra loftet og en scenografi bestående af sandbund med nogle øer af træ, hvorpå man kunne sidde og læse i de mange bøger, som også udgjorde en væsentlig del af rummets scenografi. I den ene side af rummet var en kaffebar, og rummet var halvmørkt, skyggefuldt og i tørvejr, hvilket hver for sig var populært på forskellige tidspunkter på en festival, der var i vigør døgnet rundt og i meget skiftende vejrlig.
Udover bøgerne – som et konstant tilbud der både fungerede som scenografi, men også i vid udstrækning blev brugt af folk til en lille læsepause – var der forskellige litterære installationer og happenings, som fyldte rummet. (Se en faktuel præsentation af Poetry Hall her: http://www.netlitteratur.dk/?p=213#more-213).

Læs resten af dette indlæg »

Comments Ingen kommentarer »

Indretningen i Poetry Hall var skabt af lys og lyddesigner Rune Wehner.
Indretningen bestod af et pallelandskab (europapaller beklædt med spånplader i flere niveauer) med små bassiner i det mørklagte rum.  Rundt om i pallelandskabet lå stakke af bøger man kunne sidde og læse i, eller tage med sig.  I loftet hang træer og lysspots. Træerne blev belyst af spotsene og skabte det visuelle trick at når man kiggende ned i bassinerne så det ud som om træet voksede op af bassinbunden.  Rummet var  tænkt som både et chill-out rum og et Læs resten af dette indlæg »

Comments Ingen kommentarer »

Til at afspille den fortløbende fortælling “Roskilde drømmen” fik vi fremstillet en væg med otte skærme hvor vi dagligt lagde gårsdagens film på, således at Roskildedrømmen blev længere for hver dag der gik. Væggen skulle dels gøre at ledninger, knapper og andre løsdele var skjult, men også understøtte at filmene blev præsenteret mere professionelt.

Comments Ingen kommentarer »

Skitse til poetry hall

Skitse til Poetry Hall på Roskilde Festival 2011

Hvordan laver man bibliotek og litteraturformidling på en musikfestival? Hvordan får man litteraturen til at finde sted på en måde der inddrager rummet og brugerne så det er relevant for konteksten?

Poetry Hall på Roskilde festivalen 2011 var det konkrete bud på et svar på disse spørgsmål.

Poetry Hall lå på festivalpladsen i en af to store haller i  sammenhæng med Gloria-scenen. Der var døgnåbent fra torsdag den 30. juni til søndag den 3. juli. Læs resten af dette indlæg »

Comments Ingen kommentarer »

Den interaktive poesivæg - Poetry Wall

Den interaktive poesivæg - Poetry Wall

Den interaktive poesivæg eller Public Poetry Wall, som den blev navngivet , blev prøvet af i den store Poetry hall på Roskilde festivalen 2011. Læs resten af dette indlæg »

Comments Ingen kommentarer »

Poesibanko med Remme & Sternberg

Poesibanko med Remme & Sternberg

KONCEPTET

PoesiBanko er banko, hvor pladerne er fyldt med ord i stedet for tal. Forfatterne læser op af deres værker og når de læser et ord, der står på ens plade, krydser man det af. Forfatterne lader publikum trække sedler op af en hat og på den måde bestemmes hvilket værk, der læses op. Læs resten af dette indlæg »

Comments Én kommentar »

 
 

poetry-hall

Flyer til Poetry Hall på Roskilde festival

Oplev poesi og litteratur som du aldrig har oplevet det før – og vær selv medskaber. I Poetry Hall i Gloria zone fylder poesien rummet, litteraturen finder sted og ordet er dit.

Kom forbi Poetry Hall, hvor træerne hænger på hovedet og poesien flyder. Slap af med en kop kaffe og gå på eventyr i den store samling bøger. Digterduoen Remme og Sternberg står bag en række events, der opfordrer dig til at lege med. Poetry Hall ligger på festivalpladsen i området Gloria zone. Der er åbent fra torsdag den 30. juni til søndag den 3. juli.  

Poesibanko kl. 14
Tal er byttet ud med lyrik, når du hver dag kl. 14 kan være med i et slag poesibanko. Har du de rette ord på din plade, vinder du litterære præmier.

Ordene på væggen
Et værk folder sig ud for dine øjne på den store Poetry Wall – en digital, interaktiv væg. Ordene flytter sig, forstørres og skaber nye sætninger afhængig af dine bevægelser.

Vær med i Roskildedrømmen
Remme og Sternberg vil på film forsøge at dokumentere og fremmane den mangestemmige fortælling om folks forventninger, oplevelser og minder under Roskilde Festival. De vil interviewe festivalgængere på pladsen, og videoerne vil løbende kunne ses i Poetry Hall.

Poetry Hall er et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne, Roskilde Festivalen, Lys & Lyddesigner Rune Wehner, Digital Urban Living & CAVI, Aarhus Universitet og Litteraturen finder sted.

Comments Ingen kommentarer »